Uddanelse og mulighed

Går du i folkeskolen, har du mulighed for at få hjælp i den daglige undervisning. Det kan for eksempel være it-rygsækken, der giver mulighed for at få materialerne læst op, talemaskine, mulighed for at få indrettet klassen, så det larmer mindst muligt, og en forståelse for at pensum måske skal være lidt mindre.

I de sidste år af folkeskolen kan du tage på efterskole, hvilket er en god mulighed for at blive mere selvstændig, end de fleste er hjemme i trygge rammer hos deres forældre. Tjek relevante efterskoler og tilgængelighed i god tid.

Er du færdig med folkeskolen, er der mange uddannelsesmuligheder, der venter. En særlig mulighed er at tage en STU (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), der er en 3-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - læs mere her.

Går du på en ungdomsuddannelse, er der mulighed for at få særlig vejledning og støtte – læs mere her.

 

Videregående uddannelser

Til både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er der mulighed for at få specialpædagogisk støtte (SPS), som for eksempel kan være ergonomiske hjælpemidler, diktafon, it-startpakke for bevægelseshæmmede, talegenkendelsesprogrammet Dictus, sekretærhjælp m.m. Du skal kontakte SPS-vejlederen på dit uddannelsessted, hvis du vil søge om SPS – læs mere her.

På videregående uddannelser kan du også søge handicaptillæg – læs mere her.

Er du længere tid om at gennemføre studiet på grund af dit handicap, har du mulighed for at søge supplerende SU.

Du kan læse meget mere om uddannelser her.

Senest ændret Torsdag, 20 februar 2020 11:37