Find et job

Det er et mål for mange unge og voksne med cerebral parese at komme i arbejde. Ligesom alle andre vil de fleste voksne med cerebral parese gerne være en del af arbejdslivet med kollegaer og den frihed, der ligger i at tjene sine egne penge. Det er vigtigt, at du – uanset jobbets art – er opmærksom på og tager højde for både dine fysiske og kognitive udfordringer. Mange mennesker med cerebral parese har brug for en eller anden form for støtte for at kunne varetage et arbejde. Omfanget af de fysiske udfordringer afhænger i høj grad af tilgængeligheden på den konkrete arbejdsplads. Er du kørestolsbruger, så kan det kræve tilpasninger – og har du andre fysiske problemer, så skal de selvfølgelig løses.

Er dine udfordringer af kognitiv art, så kan det også påvirke dine muligheder på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at du har overblik over dine stærke og svage sider. Hvis du ikke allerede har en neuropsykologisk undersøgelse, så kan det være en god ide at blive testet. Det kan give dig vigtig viden og svar på nogle af de udfordringer, du kan møde i jobbet – og det åbner mulighed for, at arbejdspladsen kan tage de nødvendige individuelle hensyn. Du kan læse mere om neuropsykologisk undersøgelse

Vejen til arbejdsmarkedet kan være mange. Men ofte vil jobcentret i din kommune være involveret. Det vil typisk være vigtigt, at man grundigt gennemgår de udfordringer i jobbet, der følger af ens handicap. Også de kognitive dele af handicappet så man sammen med jobcentermedarbejderen kan vurdere, hvilke af de kompenserende ordninger, der kan være relevant for dig. Det kan for eksempel være fleksjob, isbryderordningen, mentorstøtte, arbejdsmarkedskompenserende ordninger med flere. Læs mere her

 

Senest ændret Fredag, 21 februar 2020 10:45