Emil de la Motte

Emil de la Motte

When a citizen comes from abroad and wants advice from DelamotteHandicap, it is important to be aware of the Danish requirements that apply to access to disability-related guidance. To ensure that we can provide high-quality advice based on the correct legal basis, we can only offer our services to citizens who have had permanent residence in Denmark for at least 5 years. This residence requirement has been set to ensure that the advice makes sense in a Danish context, as rights, support schemes and case processing in the disability area vary significantly between countries. The Danish rules are based on the citizen's permanent residence, registration in the systems and access to social rights. Therefore, it is necessary that the citizen has established himself in Denmark over a longer period of time before we can offer relevant and correct guidance. For citizens who meet the residence requirement, DelamotteHandicap offers a wide range of guidance options, including a review of rights, support schemes, documentation requirements and understanding of the Danish authority system. We can also help clarify which agencies to contact, how a case is typically handled, and what medical or social information may be necessary If the residence requirement has not yet been met, we recommend that the citizen contact the relevant Danish authorities – for example the municipality of residence – to get a general introduction to the Danish system. Only the municipalities and state authorities can offer gen eral advice to newly arrived citizens until the residence requirement is met.DelamotteHandicap wants to ensure that the advice is always correct, legally compliant and applicable. Therefore, the residence requirement is a necessary prerequisite and a central element in our work process. Once the requirements are met, we are ready to assist with competent, updated and professional advice to citizens who need support and overview in the disability area.

 

Når en borger kommer fra udlandet og ønsker rådgivning hos DelamotteHandicap, er det vigtigt at være opmærksom på de danske krav, der gælder for adgang til handicaprelateret vejledning. For at sikre, at vi kan levere rådgivning af høj kvalitet og baseret på korrekt lovgrundlag, kan vi kun tilbyde vores ydelser til borgere, der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 5 år.
Dette bopælskrav er fastsat for at sikre, at rådgivningen giver mening i en dansk kontekst, da rettigheder, støtteordninger og sagsbehandling i handicapområdet varierer betydeligt mellem lande. De danske regler tager udgangspunkt i borgerens varige ophold, registrering i systemerne samt adgang til sociale rettigheder. Derfor er det nødvendigt, at borgeren har etableret sig i Danmark over en længere periode, før vi kan tilbyde relevant og korrekt vejledning.
For borgere, der opfylder bopælskravet, tilbyder DelamotteHandicap en bred vifte af vejledningsmuligheder, herunder gennemgang af rettigheder, støtteordninger, krav til dokumentation og forståelse af det danske myndighedssystem. Vi kan desuden hjælpe med at afklare, hvilke instanser der skal kontaktes, hvordan en sag typisk behandles, og hvilke lægefaglige eller sociale oplysninger der kan være nødvendige.
Hvis bopælskravet endnu ikke er opfyldt, anbefaler vi, at borgeren kontakter de relevante danske myndigheder – eksempelvis bopælskommunen – for at få en generel introduktion til det danske system. Det er kun kommunerne og statslige myndigheder, der kan tilbyde generel rådgivning til nytilkomne borgere, indtil bopælskravet opfyldes.
DelamotteHandicap ønsker at sikre, at rådgivningen altid er korrekt, lovmedholdelig og anvendelig. Derfor er bopælskravet en nødvendig forudsætning og et centralt element i vores arbejdsproces. Når kravene er opfyldt, står vi klar til at bistå med kompetent, opdateret og professionel rådgivning til borgere, der har brug for støtte og overblik i handicapområdet.
Samrådet finder sted torsdag den 8. januar 2026, kl. 13.00-14.00 i værelse 1-133 på Christiansborg.Samrådet finder sted torsdag den 8. januar 2026, kl. 13.00-14.00 i værelse 1-133 på Christiansborg.
Torsdag, 11 december 2025 20:47

Udtaler fra DelamotteHandicap

København svigter mennesker med handicap - og det skal ændres 

København svigter mennesker med handicap - og det skal ændres

Arbejderen var med, da Handicaprådet inviterede til valgmøde på Københavns Rådhus. Deltagerne pegede på alvorlige problemer på byens bosteder, mangel på tilgængelighed for mennesker med handicap samt en meget udfordret folkeskole, hvor mange

Tre filippinske sygeplejersker ankiager en direktør for stort handicaphjælperfirma for udnytte dem og tvinge dem til arbejde i flere uger i streg.

Hos DelamotteHandicap er vi meget glade for kunstig intelligens – og især ChatGPT. Det er et redskab, vi bruger hver eneste dag, og som har gjort en kæmpe forskel for os og mange andre med handicap. Det er ikke bare teknik – det er en hjælp, der giver frihed, overblik og stemme. Vi oplever, at mange med handicap – både fysiske, kognitive og kommunikative – har gavn af AI på hver deres måde. Hos os bruger vi det til at skrive mails, lave tekster, forstå breve fra kommunen, oversætte svære ord og forberede os til møder. Vi bruger det til at få styr på planer, finde struktur i kaos og til at forklare ting, vi ikke selv kan få formuleret. Når man har nedsat energi, talevanskeligheder eller problemer med overblik, så er det en lettelse at kunne få hjælp med det samme – og på en måde, hvor man ikke skal forklare sig tusind gange. Vi ved, hvor svært det kan være at få sagt det, man gerne vil, når man har talevanskeligheder eller træthed i hovedet. Her bruger vi ChatGPT som en slags digital stemme: Vi skriver få ord – og får hjælp til at formulere det klart. Det har hjulpet os med at blive hørt i systemet, i debatter og i samarbejder, hvor vi før blev overhørt eller misforstået. Når man har kognitive udfordringer – fx ADHD, autisme, fatigue eller hjerneskade – er det guld værd at kunne få noget forklaret i kort form. Et langt og rodet dokument kan blive opsummeret i få linjer. En kompleks opgave kan blive brudt ned i små skridt. Vi bruger det til at finde hoved og hale i papirbunker, regler og mails, der ellers dræner al energi. For mange med sprogproblemer – som vi også selv kender til – hjælper det med at finde ordene. Man behøver ikke kunne skrive perfekt, for AI forstår det alligevel og hjælper med at gøre det færdigt. Det betyder, at vi kan sende vigtige beskeder, lave opslag, skrive klager og deltage i demokratiet – uden at være afhængige af andre. Det bedste ved det hele er, at man kan bruge det i sit eget tempo. Ingen venter utålmodigt. Ingen dømmer én. Man kan spørge om det samme igen og igen, og man kan prøve sig frem, uden at det koster ekstra tid eller penge. Det gør en kæmpe forskel for os i hverdagen. AI kan selvfølgelig ikke erstatte mennesker. Det er ikke en social kontakt eller en sagsbehandler. Men det er et værktøj – et redskab, som giver flere muligheder. Hos DelamotteHandicap mener vi, at alle med handicap bør have adgang til den form for støtte. Det handler om ligestilling. Hvis andre bruger AI til at få fart på og finde løsninger, så skal vi også have den mulighed.Vi ønsker, at flere med handicap lærer at bruge det – på deres egne vilkår. Ikke for at erstatte hjælp – men for at styrke selvstændighed, forståelse og deltagelse. Hos os har det allerede givet os mere mod, mere overblik – og vigtigst af alt: en tydeligere stemme i det offentlige rum. 

 

 

Hos DelamotteHandicap mener vi, at kunstig intelligens er en rettighed – også for mennesker med handicap.

 

Adgang til AI er adgang til muligheder. Det er en nøgle til deltagelse, forståelse og selvstændighed. Når man ikke kan tale, læse, skrive eller overskue komplekse beskeder – så kan AI være broen.

 

Det handler om ligestilling. Hvis mennesker uden handicap bruger AI til at få overblik og finde løsninger – så skal vi også kunne det. Ellers bliver kløften dybere.

 

Teknologien skal være for alle – ikke kun dem med overskud. Derfor skal den være let at bruge, uden svære ord, og med støtte til dem, der har brug for det.

 

AI er en stemme, når ens egen stemme svigter. Det gør det muligt at blive hørt, forstået og tage ordet – på egne præmisser.

 

AI er ikke en erstatning for hjælp – det er et supplement. Et digitalt værktøj, der giver støtte mellem møderne og uden at dræne energi.

 

Det kan mindske stress, skam og isolation. Når vi kan få forklaret breve, skrive klager og forstå systemet – så bliver vi mindre alene og mere trygge.

 

Vi vil have ret til at bruge AI – på vores måde. Til breve, digte, klager, opslag og idéer. Det handler om frihed, ikke kontrol.

 

Offentlige systemer skal tage ansvar. De skal give adgang, undervisning og anbefale AI som støtte. Det er digital inklusion i praksis.

 

For uden adgang til AI risikerer vi at blive hægtet af. Udviklingen går hurtigt, og vi skal med – ikke vente.

 

AI er ikke fremtiden – det er nutiden. Vi bruger det allerede. Det virker allerede. Det hjælper allerede. Nu skal alle have mulighed for at være med. Ikke som et privilegie – men som en rettighed.”**

 

  

Manifest: Kunstig intelligens er en rettighed – også for mennesker med handicap 

 

Hos DelamotteHandicap mener vi: 

  1. Adgang til AI er adgang til muligheder. 

Kunstig intelligens – som fx ChatGPT – er ikke bare et teknologisk værktøj. Det er en nøgle til deltagelse, forståelse og selvstændighed for mennesker med handicap. Når man ikke kan tale, læse, skrive eller overskue komplekse beskeder – så kan AI være broen. 

  1. Det handler om ligestilling. 

Hvis mennesker uden handicap bruger AI til at få overblik, finde løsninger, skrive tekster og forstå breve – så skal mennesker med handicap have samme adgang. Hvis ikke, bliver kløften mellem dem der kan, og dem der ikke kan, endnu dybere. 

  1. Teknologien skal være for alle – ikke kun dem med overskud. 

AI må ikke blive endnu et værktøj, kun dem med høj uddannelse og høj energi kan bruge. Derfor skal den gøres tilgængelig, let at bruge og uden kompliceret sprog. Det gælder især for mennesker med kognitive, kommunikative og energimæssige funktionsnedsættelser. 

  1. AI er en stemme, når ens egen stemme svigter. 

For mange af os med talevanskeligheder, træthed eller sprogproblemer er AI en måde at udtrykke os klart. Det gør det muligt at skrive breve, lave oplæg, deltage i demokratiet – og blive hørt på egne præmisser. 

  1. AI er ikke en erstatning for hjælp – det er et supplement. 

Vi bruger det ikke i stedet for mennesker, men som støtte i mellemrummene: Når vi venter på svar, når ingen andre har tid, eller når vi ikke orker at forklare alting forfra. Det er vores digitale støtteperson. 

  1. AI kan mindske stress, skam og isolation. 

Mange med handicap bliver overvældet af systemet, af breve, af krav. Med AI kan vi selv få forklaret ting, få støtte til at svare, og få mere kontrol over vores hverdag. Det mindsker følelsen af kaos – og giver mod. 

  1. Vi vil have ret til at bruge AI – på vores måde. 

Vi vil ikke presses ind i firkantede systemer. Vi vil bruge AI kreativt, frit, til det der giver mening for os. Til breve, planer, klager, digte, drømme og dagligdag. Det er vores ret at bruge teknologien som værktøj for frihed. 

  1. Offentlige systemer skal tage ansvar. 

Kommuner, skoler, botilbud og jobcentre bør ikke bare tillade – men anbefale – at borgere med handicap bruger AI som støtte. Der bør være undervisning, vejledning og adgang. Det er digital inklusion i praksis. 

  1. Uden adgang til AI risikerer vi at blive hægtet af. 

AI udvikler sig hurtigt – og dem, der lærer at bruge det, får fordele. Vi vil ikke stå tilbage på perronen. Vi kræver, at mennesker med handicap bliver tænkt med, inviteret ind og støttet i at bruge teknologien. 

  1. 10.AI er ikke fremtiden – det er nutiden. 

Vi bruger det allerede. Det virker allerede. Det hjælper allerede. Nu handler det om at sikre, at alle får lov og mulighed for at bruge det. Ikke som et privilegie – men som en rettighed. 

 

 

 

 

 

 

Åbent samråd med social- og boligministeren om stigende omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen på handicapområdet. Samrådet finder sted torsdag den 3. april 2025, kl. 14.15 i værelse 1-133 på Christiansborg.

 

Fredag, 08 november 2024 13:03

Det første handicappede i Danmark

Der strækker sig helt tilbage til forhistorisk tid. Arkæologiske fund og historiske optegnelser giver os et indblik i, hvordan mennesker med handicap blev behandlet og integreret i samfundet i forskellige perioder.
 
Forhistorisk Tid – Stenalder og Bronzealder
 
I forhistorisk tid, som stenalderen og bronzealderen, kan vi se spor af handicap gennem arkæologiske fund. Arkæologer har fundet skeletter med helbredte knoglebrud, slidgigt, misdannelser og andre fysiske skavanker, hvilket viser, at mennesker dengang levede med forskellige former for fysiske udfordringer. Det er bemærkelsesværdigt, at mange af disse personer overlevede længe nok til at helbrede fra skader, hvilket indikerer, at de fik støtte og hjælp fra deres samfund.
 
Vikingetid og Middelalder
 
I vikingetiden (ca. 800-1050 e.Kr.) og middelalderen begynder vi at se mere systematiske referencer til personer med handicap. Vikingemyterne og sagaerne nævner personer med særegne evner eller udseende. For eksempel findes der fortællinger om krigere, der mistede lemmer i kamp og overlevede, ofte med en høj status i samfundet på trods af deres skader. Nordisk mytologi fremstiller også figurer med særlige evner, som måske kan tolkes som mentalt eller fysisk handicappede – dog blev de ofte set som personer med særlige egenskaber og nogle gange overnaturlige kræfter. I middelalderen begyndte det danske samfund at organisere omsorg for svage og syge i større omfang. Kirken og klostre spillede en central rolle i at hjælpe mennesker, der ikke kunne klare sig selv. Kirken grundlagde hospitaler og herberger, hvor man tog sig af de syge og handicappede. Der blev bygget institutioner i flere af de større byer, og mange steder tog kirkelige organisationer sig af mennesker, der ikke kunne forsørge sig selv. Dog blev mennesker med handicap i denne periode ofte anset som “Guds vilje” eller som personer, der havde syndet, og omsorgen var derfor præget af en blanding af barmhjertighed og religiøs moral.
 
Renæssance og Tidlig Moderne Tid
 
I renæssancen og op mod den tidlige moderne tid begyndte opfattelsen af handicap at ændre sig. Med den videnskabelige revolution i Europa begyndte man at se på sygdom og handicap som noget, der kunne undersøges og behandles. I Danmark blev de første hospitaler med mere moderne behandlingsformer grundlagt, og der kom et større fokus på lægevidenskabelig forståelse af kroppen. Mange steder blev personer med mentale handicap stadig set som “sindssyge” og ofte sat under overvågning eller isoleret, men den generelle interesse for sygdom og behandling steg.
 
1800-tallet og Velfærdsstatens Begyndelse
 
I det 19. århundrede begyndte Danmark at udvikle de første mere moderne tiltag for at hjælpe mennesker med handicap. I løbet af 1800-tallet voksede der en bevidsthed om, at staten skulle tage et ansvar for borgere, der ikke kunne klare sig selv. Der blev oprettet flere institutioner, herunder asyler og arbejdsanstalter, hvor personer med både fysiske og psykiske handicap kunne få hjælp. Samtidig begyndte man at tale om særlige skoler for børn med handicap, såsom døvstumme- og blindeskoler, som blev de første skridt mod et system, hvor handicappede kunne få uddannelse og støtte til at klare sig bedre.
 
1900-tallet og Nutiden
 
I det 20. århundrede udviklede Danmark en omfattende velfærdsstat, hvor social sikkerhed og omsorg blev en grundpille. Mennesker med handicap fik langsomt flere rettigheder og bedre adgang til sundhed, uddannelse og beskæftigelse. I 1960’erne og 1970’erne blev institutioner afskaffet til fordel for inklusion i samfundet, og Danmark begyndte at fokusere på at støtte mennesker med handicap i at leve selvstændige og aktive liv. Der blev indført lovgivning om tilgængelighed, og der kom et større fokus på rettigheder og ligestilling for handicappede. I dag har mennesker med handicap ret til hjælpemidler, specialiseret undervisning og jobstøtte, og Danmark har undertegnet FN’s Handicapkonvention, som garanterer rettigheder og beskyttelse af personer med handicap. Samfundet har bevæget sig fra en opfattelse af handicap som “afvigende” til et fokus på inklusion og lige muligheder, selvom der stadig er udfordringer.
 
Sammenfatning
 
Fra de tidligste tider har mennesker med handicap været en del af samfundet i Danmark. Mens opfattelsen og behandlingen af mennesker med handicap har udviklet sig meget gennem tiden – fra at være en del af religiøs omsorg til at blive en borgerret – har de altid haft en plads i fællesskabet.

 

 

Politikernes retorik om handicap bekymrer forsker: Det rammer børnene.Her er teksten omformuleret til virksomhedssprog: